Vold og legemsangreb
En voldssigtelse kan ramme både din frihed, dit arbejde og dit omdømme. Forskellen mellem simpel vold og vold af særlig rå karakter afgør ofte, hvad en eventuel straf skal være.
Simpel vold straffes efter straffelovens § 244, mens § 245 omfatter vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, herunder vold med genstande eller våben. § 246 anvendes, når volden har haft særlig alvorlige følger. Sagerne afgøres i praksis ofte på baggrund af forløbet forud for volden, forklaringer fra tiltalte og forurettede, vidneforklaringer, skadernes omfang og eventuelt videoovervågning.
Vi gennemgår hele grundlaget kritisk. Det kan f.eks. være rapporter om skadesbeskrivelser, videoovervågning, vidneforklaringer samt dna- og fingeraftryksundersøgelser. I nogen tilfælde kan der være grundlag for at få forholdet henført under en mildere bestemmelse, mens visse sager kan rejse spørgsmål om lovligt nødværge efter straffelovens § 13.
Er du varetægtsfængslet, arbejder vi sideløbende med fængslingsspørgsmålet mens forsvaret af selve sagen forberedes.
Kontakt os fortroligt og uforpligtende, helst inden du afgiver forklaring til politiet.
Relaterede retsområder
Få vurderet din voldssag
Fortroligt og uforpligtende. Ring direkte for hurtig respons.
+45 42 62 01 82