Qureshi Advokatfirma
Retsområder
Specialeområde

Drab og drabsforsøg

Drabssager er de mest alvorlige sager i dansk strafferet. De behandles som udgangspunkt som nævningesager, og forsvaret kræver både teknisk indsigt, høj faglighed og en gennemført strategi fra første afhøring.

Manddrab straffes efter straffelovens § 237 med fængsel fra 5 år til livstid. Forsøg og medvirken behandles efter § 21 og § 23, og strafudmålingen afhænger blandt andet af forsæt, forudgående planlægning og roller i hændelsesforløbet.

Afgørende i mange sager er grænsen mellem drabsforsæt og grov vold med døden til følge. Den grænse afgøres ofte på tekniske beviser, retsmedicinske erklæringer, DNA- og sporsikring, teleoplysninger og rekonstruktioner. Vi gennemgår med stor grundighed metode, beviskæde og fortolkning i detaljer, om nødvendigt med sagkyndig bistand.

I nævningesager forbereder vi klienten grundigt gennem court room simulation, så man præcis ved, hvad man kan forvente, at der vil ske i retten, og kan afgive forklaring under de bedst mulige forhold.

Kontakt os så tidligt som muligt. I disse sager kan de første døgn have afgørende betydning.

Få akut kontakt til forsvarer

Fortroligt og uforpligtende. Ring direkte for hurtig respons.

+45 42 62 01 82