Sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år. Nævnets afgørelser kan gribe dybt ind i den unges hverdag i op til flere år.
Nævnet består af en dommer, en politirepræsentant og en kommunal repræsentant. Sager om unge mellem 10 og 14 år henvises ved mistanke om personfarlig kriminalitet, mens sager om 15-17-årige henvises efter dom, når kriminaliteten er af en vis grovhed.
Både den unge og forældrene har ret til at deltage og til at udtale sig, og der beskikkes en advokat for den unge. Advokatbistanden er gratis for den unge og familien. Vi forbereder den unge og familien på, hvad der skal ske, gennemgår sagens akter og sørger for, at ungefaglig undersøgelse og andre oplysninger er retvisende og aktuelle.
Formålet er ikke straf, men forebyggelse. Netop derfor er det afgørende, at nævnet får et korrekt billede af den unges situation, skolegang, netværk, behandling og familiens ressourcer, inden reaktionen fastsættes.
Kontakt os så snart I modtager indkaldelsen.
Relaterede retsområder
Få hjælp inden nævnsmødet
Fortroligt og uforpligtende. Ring direkte for hurtig respons.
+45 42 62 01 82