Qureshi Advokatfirma
Retsområder
Specialeområde

Anbringelse uden samtykke

En anbringelse uden samtykke er det mest indgribende, myndighederne kan gøre over for en familie. Som forælder har du ret til advokatbistand, og den ret bør du bruge fra første dag.

Anbringelse uden samtykke kræver efter barnets lov, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Afgørelsen træffes af Børn og Unge-udvalget på grundlag af kommunens indstilling, børnefaglige undersøgelse og handleplan.

Vi gennemgår kommunens materiale kritisk. Er den børnefaglige undersøgelse fyldestgørende? Er mindre indgribende foranstaltninger reelt afprøvet, som loven kræver? Er der partshøring, og bygger indstillingen på aktuelle forhold eller på år gamle notater? Det er ofte her, sagen kan vendes.

I akutte situationer kan der træffes en formandsbeslutning, som skal forelægges udvalget inden 7 dage. Vi træder til med det samme, når det sker.

Kontakt os hurtigst muligt. Som forælder har du som udgangspunkt ret til gratis advokatbistand i disse sager.

Kontakt akut hjælp

Fortroligt og uforpligtende. Ring direkte for hurtig respons.

+45 42 62 01 82