Skydevåben og ammunition
Ulovlig besiddelse af skydevåben er et af de områder, hvor dansk ret straffer hårdt. Selv besiddelse uden brug kan medføre ubetinget fængsel, og der gælder skærpede regler, når våbnet findes på offentligt tilgængelige steder.
Sagerne føres efter våbenloven og, i de grovere tilfælde, efter straffelovens § 192a om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Afgørende er blandt andet våbnets art og funktionsduelighed, om der samtidig er fundet ammunition, hvor våbnet befandt sig, og om besiddelsen har haft sammenhæng med anden kriminalitet.
Forsvaret handler ofte om rådighed og forsæt. Det vil sige, hvem havde reelt herredømmet over våbnet, var våbnet i en bil eller f.eks. i bolig, og er der tekniske bevis. Vi gennemgår våbentekniske erklæringer, dna- og fingeraftryksbeviser samt fund ved en ransagning grundigt.
I sager, hvor våbentilladelser, jagtvåben, signalvåben, softgun, gasvåben og deaktiverede våben indgår, er grænsen til det strafbare ikke altid åbenbar.
Kontakt os hurtigst muligt, særligt hvis du er anholdt eller indkaldt til afhøring.
